Louise Møller

Kort om mig: 

Jeg er autoriseret fysioterapeut og studerer osteopati på første år. Jeg har siden 2011 primært arbejdet på privatklinik og har erfaring med mange forskellige problematikker såsom stress, arbejdsskader, overbelastningsskader, sportsskader og genoptræning. Udover fysioterapi og osteopati arbejder jeg med kranio-sakral terapi, som er en blid og rolig behandlingsform, der har til formål at hjælpe kroppen med at hele sig selv.

I min behandling er du i centrum, og jeg arbejder ud fra overbevisningen om, at du er ekspert i din egen krop, og at vi i samarbejde finder den rette løsning for dig. Min erfaring er, at der ofte kan være flere faktorer, som spiller ind på en problematik, og jeg ser derfor kroppen og alle dens egenskaber som en helhed. Mit fokus er at finde og behandle årsagen til dine symptomer, så du får det bedste og hurtigste behandlingsforløb og rustes til at undgå lignende problemer i fremtiden.

Jeg har både personlig og professionel erfaring med arbejdet med stress, hvilket har styrket mig som behandler og er baggrund for mit arbejde med kranio-sakral terapi. Mange psykiske symptomer kommer til udtryk fysisk, og det kan ofte være svært at gennemskue, hvad der kom først. Min tilgang til stress er at finde ud af, hvor filmen er knækket, og hvilke behov der skal dækkes for at bedre din situation. Min erfaring er, at lindring af fysiske symptomer ikke kun giver bedring men også overskud til at kunne klare de psykiske opgaver, som kan dukke op undervejs. Kroppen vil altid forsøge at hele sig selv.. nogle gange skal den bare lige have lidt hjælp med på vejen.

Åbningstider:
Mandag: 14.30 - 20.00
Lørdag: 10.00 – 15.00

Email: louise@therehab.dk
Telefon: 53797070

Priser: 

Priser
450 kr. for 45 min. behandling
600 kr. for 60 min. behandling

Afbud skal senest ske 24 timer før behandlings start.
For sent afbud eller udeblivelse koster 200,- kr