Medlemsbetingelser

§1. MEDLEMSKABET :
Et medlemskab er personligt, og kan ikke benyttes af andre end medlemmet. Ved misbrug af medlemskab og/eller medlemskort opkræves et gebyr efter gældende takst. Ændringer i persondata som f. eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bank, kontonummer mv. skal øjeblikkeligt meddeles til The Rehab. Det er medlemmets ansvar, at The Rehab til hver en tid har medlemmets korrekte kontaktoplysninger.

§1A.
Medlemskabet giver adgang til alle åbne hold og selvtræning i salene i de tidsrum, hvor der på holdplanen er mulighed for det. Undtaget er hold i forbindelse med særlige lukkede forløb f. eks. POLE FLOW, Efterfødsel, Knæ genoptræning mv.

§1B.
Medlemmet er forpligtet til at tilmelde sig hold eller selvtræning via The Rehab hjemmside. Er tilmelding ikke foretaget er medlemmet
ikke sikret adgang til holdet eller salen.

§2. MEDLEMSKORT :
Medlemskortet er dit sygesikringskort, der skal indlæses i kortlæseren på receptionen inden træningen påbegyndes. Har du mistet dit sygesikringskort, bedes du kontakte The Rehab teamet og få os til at tjekke dig ind.

§3. VARIGHED :
Et medlemskab er løbende og fortsættes til det opsiges i henhold til § 8.

§4. BETALING :
Ved oprettelse af et løbende medlemskab betales kontant for startpakke oprettelse og for perioden fra oprettelsen til første betaling. Betales via betalingsservice opkræves et gebyr efter gældende takster. Det er medlemmets eget ansvar at sikre, at aftalen er korrekt tilmeldt betalingsservice. Hvis The Rehab er nødsaget til at fremsende indbetalingskort, betales et gebyr efter The Rehabs gældende takster. Betaling for medlemskab er inklusiv den moms, som The Rehab betaler for medlemmets adgang til motionsredskaber o. lign. Medlemmets adgang til at benytte sig af holdtræning, f. eks. Daily Rehab, yoga, step, Aerial Hoop mv er fritaget for moms.

§5. FOR SEN BETALING :
Betales den løbende ydelse for et medlemskab ikke til den aftalte tid, udsendes et rykkerbrev til medlemmet og desuden opkræves et rykkergebyr efter gældende takst. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har The Rehab ret til at ophæve medlemskabet uden varsel, og The Rehab forbeholder sig retten til at straksopkræve beløbet for den resterende del af den relevante betalingsperiode. Medlemmets adgang spærres, indtil betaling af The Rehabs fulde tilgodehavende er sket.

§6. PRISÆNDRINGER :
Prisændringer meddeles via opslag i The Rehab, facebook-siden og på websitet senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 8.

§7. BEROPERIODER :
Medlemskabet kan sættes i bero så ofte, medlemmet ønsker, dog i en maksimal periode af fire måneder pr. gang. For hver beroperiode betales et gebyr efterThe Rehabs gældende takster. Medlemskabet kan sættes i bero ved at sende en email til admin@therehab.dk. I tvivlstilfælde skal medlemmet kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en berosætning med dato og kvittering på en mail fra The Rehab. Sættes medlemskabet i bero efter at den månedlige opkrævning er sendt til betalingsservice (ca. den 15. i hver måned), vil medlemmet blive opkrævet næste måneds betaling for medlemskabet. Denne betaling vil blive modregnet, når træningen genoptages. Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero i en opsigelsesperiode, og en evt. berosætning ophæves, hvis medlemskabet opsiges.

§8. OPSIGELSE AF MEDLEMSKABER :
Et medlemskab kan til enhver tid opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned. Opsigelse kan ske ved en e-mail til The Rehab (admin@therehab.dk) med oplysning om for- og efternavn, medlemsnummer eller CPR-nummer samt en tilkendegivelse om at opsigelse ønskes. Opsigelsen er gældende fra modtagelsesdatoen. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en opsigelse.

§9. PERSONER UNDER 18 ÅR/UMYNDIGGJORTE PERSONER :
Er en person under 18 år eller umyndiggjort, kan medlemskab kun opnås, hvis en myndig person/værgetegner et medlemskab for personen på den myndiges/værgens regning. Værgen hæfter for ethvert krav The Rehab måtte have i relation til den umyndiges medlemskab.

§10. HELBREDSTILSTAND OG PERSONSKADE :
Al træning sker på eget ansvar. Dette gælder, uanset om træning foregår i The Rehab eller i forbindelse med et arrangement udenfor træningscentret (eks. løbehold, familetræning, Urban Daily Rehab, events arrangeret af The Rehab el. lign.). Alle førstegangstrænende med en skade bør konsultere en af The Rehabs behandlere og evt. få lagt et personligt program inden træningen påbegyndes. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos eller med The Rehab. The Rehab tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges den til enhver tid gældende danske erstatningsret på området.

§11. VÆRDIGENSTANDE :
The Rehab anbefaler, at alle genstande af værdi opbevares i et aflåst skab under træning. The Rehab bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingsskade.

§12. ORDENSREGLER :
Det til enhver tid gældende ordensreglement samt anvisninger givet af The Rehabs personale skal altid følges. Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning. Racistiske eller nedladende udtalelser og handlinger medfører øjeblikkelig bortvisning. The Rehab kan i særlige tilfælde forlange fremvisning af lægeerklæring, hvis det vurderes, at træningen kan være sundhedsskadeligt for medlemmet.

§13. AFMELDING AF RESERVATION :
Er et medlem forhindret i at benytte en holdreservation skal der meldes afbud senest to timer før starttidspunktet. Afmelding til et hold kan ske via The Rehab website eller ved personligt fremmøde i centret. Såfremt et medlem ; 1) ikke afmelder en holdreservation til tiden eller fremmøder sig på holdet senest 10 min. før holdstart, 2) ikke melder afbud senest to timer før holdstart, når medlemmet har stået på venteliste, og deltagelse er bekræftet af The Rehab, opkræves medlemmet et gebyr efter gældende takst. For så vidt angår klippekort fratrækkes 1 klip ved manglende afbud.

§14. DOPING :
Et medlem er forpligtet til at lade sig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter et medlem at lade sig teste uanset årsagen, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at medlemskabet ophører med øjeblikkelig virkning, og medlemmet skal betale for alle omkostninger forbundet med dopingtesten. The Rehab videregiver oplysning om en positiv dopingprøve til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører en udelukkelse på mindst 2 år fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.

§15. UDELUKKELSE AF MEDLEM :
The Rehab kan opsige enhver aftale om medlemskab uden varsel. I tilfælde af The Rehabs opsigelse vil samtlige uudnyttede forudbetalinger blive tilbagebetalt. Såfremt The Rehab ophæver en aftale om medlemskab på grund af et medlems væsentlige misligholdelse af de gældende medlemsbetingelser eller ordensreglement, vil der ikke ske tilbagebetaling af nogen art. Som væsentlig misligholdelse betragtes blandt andet doping, gentagne udlån af medlemskort og racistiske udtalelser i The Rehab.

§16. ÆNDRING AF MEDLEMSBETINGELSER :
The Rehab kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 45 dage. Ved væsentlige ændringer i medlemsvilkårene varsles medlemmet via et opslag i The Rehab, på facebook-siden og på websitet. Medlemmet er til enhver tid underlagt den seneste version af medlemsbetingelserne, som kan findes på The Rehabs website. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af vilkårsændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 8. The Rehab har ret til at foretage sædvanlige ændringer i ordensreglement, holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider.

§17. NYHEDSBREVE OG INFORMATION :
Når et medlem vælger at takke ja til at modtage The Rehabs elektroniske nyhedsbrev samtykkes der samtidigt til, at The Rehab må gemme og anvende information om brug af medlemskabet til at sende relevante servicemails.