Videre til hovedindholdet

Aerial Yoga Intro Workshop

Aerial Yoga – Intro til styrke, stræk og leg
Måske har du hørt om Aerial Yoga, Slynge Yoga eller Flying Yoga - måske ikke. Men nu har du chancen for at se, opleve og udforske det fantastiske alternativ til yoga på en måtte som vi ellers kender det.

Hvem kan være med?
Om du er garvet yoga-gænger eller nysgerrig førstegangsbesøgende er du hjertelig velkommen - og garanteret en udfordring som tilpasses dit niveau.

Hvad er Aerial Yoga?
Yoga slyngerne fungerer som en stærk og støttende hængekøje. Slyngen justeres så den både passer til din højde, den hænger som udgangspunkt i din hoftehøjde. Vi bruger slyngerne til at støtte vores balance i de klassiske yogastillinger, til at klatre og lege i - og til afslutningsvis at tage en liggende, svævende og vægtløs afspænding i.  I løbet af en træning vil de fleste opleve slyngen både som en hjælp, en frustration, som latterfrembringende, og afspændende - og som værende absolut vanedannende.

Hvad kan træningen?
Slyngens evne til at støtte lednært og samtidig være fleksibel, kan hjælpe os dybere ind i stræk, der under normale omstændigheder kan være begrænset. Ligeledes skaber slyngens evne til både at yde et fikspunkt og et mobilt punkt, mulighed for at vi kan udforske mobilitet i en kontekst hvor vi selv kan justere vægtbæringen - men meget mere om det når du selv prøver det af!

Sisse Siegumfeldt har været yogalærer i 20 år, men stødte først på Aerial Yogaen for 10 år siden. Hun underviser grundigt og i øjenhøjde, med humor og varme.

 

 

OBS! Tilmeldingen er bindende og kan ikke refunderes. Bliver du forhindret i at møde op, er du velkommen til at give eller sælge din plads videre til en ven. I giv os besked på info@therehab.dk 

HVOR

The Rehab

Staldgade 22, 1 (Kødbyen)

1699 København V

HVORNÅR

Dato:
8. marts
Tid:
kl. 14.00 - 16.15

HVAD KOSTER DET

PRIS:
Kr. 400,- (under 30 år: kr. 320,-)

Book din tid i dag

Vores dygtige behandlere står klar til at tage imod dig

Cookiepolitik Privatlivspolitik