Videre til hovedindholdet

Medlemsbetingelser

§1. MEDLEMSKABET :
Et medlemskab er personligt, og kan ikke benyttes af andre end medlemmet. Ved misbrug af medlemskab opkræves et gebyr efter gældende takst. Ændringer i persondata som f. eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bank, kontonummer mv. skal øjeblikkeligt meddeles til The Rehab via info@therehab.dk . Det er medlemmets ansvar, at The Rehab til hver en tid har medlemmets korrekte kontaktoplysninger.


§1A.
Medlemskabet giver adgang til alle Daily Rehab hold og selvtræning i salene i de tidsrum, hvor der på holdplanen er mulighed for det. Undtaget er hold i forbindelse med særlige focus forløb.


§1B.
Medlemmet er forpligtet til at tilmelde sig hold eller selvtræning via Therehab.dk. Uden tilmelding er medlemmet ikke sikret adgang til holdet eller salen. Fremmøde på hold skal ske 10 min før holdstart for at holdet kan afvikles rettidigt. Såfremt der ikke mødes 10 min før holdstart, kan pladsen gives til en anden person som ønsker at deltage. Der vil blive sendt en faktura med et udeblivelses gebyr.


§2. VARIGHED :
Et medlemskab er løbende og fortsættes til det opsiges i henhold til §7.


§3. BETALING :
Ved oprettelse af et løbende medlemskab betales for oprettelse, og derefter løber den månedlige betalingsperiode fra første betalingsdag. Betaling for medlemskab er inklusiv den moms, som The Rehab betaler for medlemmets adgang til motionsredskaber o. lign. Medlemmets adgang til at benytte sig af holdtræning er fritaget for moms.


§4. PRISÆNDRINGER :
Prisændringer meddeles via opslag i The Rehab, facebook-siden, i nyhedsbrev og på websitet senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 8.


§5. BEROPERIODER :
Medlemskabet kan sættes i bero så ofte, medlemmet ønsker, dog i en maksimal periode af fire måneder pr. gang. For hver bero periode betales et gebyr efter The Rehabs gældende takster. Medlemskabet kan sættes i bero ved at sende en email til info@therehab.dk. I tvivls-tilfælde skal medlemmet kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en berosætning med dato og kvittering på en mail fra The Rehab. Sættes medlemskabet i bero efter at den månedlige opkrævning er sendt til betalingsservice (Den 1. i hver måned), vil medlemmet blive opkrævet næste måneds betaling for medlemskabet. Denne betaling vil blive modregnet, når træningen genoptages. Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero i en opsigelsesperiode, og en evt. berosætning ophæves, hvis medlemskabet opsiges. Det er ligeledes ikke muligt at opsige medlemsskabet i en bero periode.


§6. OPSIGELSE AF MEDLEMSKABER :
Et aktivt medlemskab kan til enhver tid opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned. Et medlemsskab i bero skal således aktiveres før en gældende opsigelse. Opsigelsen kan ske via appen Easyme under din profil eller ved en e-mail til The Rehab (info@therehab.dk) med oplysning om for- og efternavn, medlemsnummer eller CPR-nummer samt en tilkendegivelse om at opsigelse ønskes. Opsigelsen er gældende fra modtagelsesdatoen. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en opsigelse.


§7. PERSONER UNDER 18 ÅR/UMYNDIGGJORTE PERSONER :
Er en person under 18 år eller umyndiggjort, kan medlemskab kun opnås, hvis en myndig person/værge tegner et medlemskab for personen på den myndiges/værgens regning. Værgen hæfter for ethvert krav The Rehab måtte have i relation til den umyndiges medlemskab.


§8. HELBREDSTILSTAND OG PERSONSKADE :
Al træning sker på eget ansvar. Dette gælder, uanset om træning foregår i The Rehab eller i forbindelse med et arrangement udenfor træningscentret (eks. løbehold, familietræning, Daily Rehab, events arrangeret af The Rehab el. lign.). Alle førstegangstrænende med en skade bør konsultere en af The Rehabs behandlere og evt. få lagt et personligt program inden træningen påbegyndes. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos eller med The Rehab. The Rehab tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges den til enhver tid gældende danske erstatningsret på området.


§9. VÆRDIGENSTANDE :
The Rehab bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingsskade.


§10. ORDENSREGLER :
Det til enhver tid gældende ordensreglement samt anvisninger givet af The Rehabs personale skal altid følges. Overtrædelse heraf kan medføre bortvisning. Racistiske eller nedladende udtalelser og handlinger medfører øjeblikkelig bortvisning. The Rehab kan i særlige tilfælde forlange fremvisning af lægeerklæring, hvis det vurderes, at træningen kan være sundhedsskadelig for medlemmet.


§11. AFMELDING AF RESERVATION :
Er et medlem forhindret i at benytte en holdreservation skal der meldes afbud senest to timer før starttidspunktet. Afmelding til et hold skal ske via booking modulet eller det tilsendte link i bookingbekræftelsen. Såfremt et medlem ; 1) ikke afmelder en holdreservation til tiden eller fremmøder sig på holdet senest 10 min. før holdstart, 2) ikke melder afbud senest to timer før holdstart, når medlemmet har stået på venteliste, og deltagelse er bekræftet af The Rehab, opkræves medlemmet et gebyr efter gældende takst. For så vidt angår klippekort skal afbud ske 24 timer før deltagelse. Sker dette ikke fratrækkes 1 klip ved manglende afbud.


§12. DOPING :
Et medlem er forpligtet til at lade sig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter et medlem at lade sig teste uanset årsagen, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at medlemskabet ophører med øjeblikkelig virkning, og medlemmet skal betale for alle omkostninger forbundet med dopingtesten. The Rehab videregiver oplysning om en positiv dopingprøve til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører en udelukkelse på mindst 2 år fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.


§13. UDELUKKELSE AF MEDLEM :
The Rehab kan opsige enhver aftale om medlemskab uden varsel. I tilfælde af The Rehabs opsigelse vil samtlige uudnyttede forudbetalinger blive tilbagebetalt. Såfremt The Rehab ophæver en aftale om medlemskab på grund af et medlems væsentlige misligholdelse af de gældende medlemsbetingelser eller ordensreglement, vil der ikke ske tilbagebetaling af nogen art. Som væsentlig misligholdelse betragtes blandt andet doping, udlån af medlemskab og racistiske udtalelser i The Rehab.


§14. ÆNDRING AF MEDLEMSBETINGELSER :
The Rehab kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 45 dage. Ved væsentlige ændringer i medlemsvilkårene varsles medlemmet via email. Medlemmet er til enhver tid underlagt den seneste version af medlemsbetingelserne, som kan findes på The Rehabs website. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab som følge af vilkårsændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i §6. The Rehab har ret til at foretage sædvanlige ændringer i ordensreglement, holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider.


§15. NYHEDSBREVE OG INFORMATION :
Når et medlem vælger at takke ja til at modtage The Rehabs elektroniske nyhedsbrev samtykkes der samtidigt til, at The Rehab må gemme og anvende information om brug af medlemskabet til at sende relevante servicemails.