Videre til hovedindholdet

Yin Yoga

Yin er en blid og rolig yogaform hvor krop og sind får et pusterum fra hverdagens tempo. Træningen består af stillinger, der holdes i 3-5 minutter ad gangen, så kroppen får tid til genvinde sin smidighed og bevægefrihed i led og bindevæv. Yin yoga hjælper fascie-vævet til at glide bedre, og kan derfor give næring og restitution til både muskel og nerveceller. Dermed kan træningen bruges både som en del af din skadeforebyggelse og bidrage til behandlingen af skader.

Grundprincipperne i Yin er grounding, holding og relaxation. Alle 3 principper er til stede i de stillinger, du indtager til Yin Yoga. Grounding skaber fokus og nærhed til dit fundament. Holding er aktivitet og tilstedeværelse i stillingerne og relaxation er ro i hjerte og sind.

Yin yogaen benytter et roligt og meditativt åndedræt, som afstresser nervesystemet og giver mental ro og nærvær.

Kroppen støttes ofte af puder, blokke bælter ol., og det kræver ingen særlig gymnastisk formåen, forudgående kendskab til yoga eller erfaring med meditation at deltage.

Book din tid i dag

Vores dygtige behandlere står klar til at tage imod dig