Videre til hovedindholdet

Osteopati

Osteopati genopretter kroppens balance ved at frigøre spændinger og støtte dens naturlige heling.

Osteopati er en manuel behandlingsform, der er baseret på traditionelle medicinske fag som fx anatomi, fysiologi, neurologi, biomekanik og sygdomslære.
En osteopat betragter mennesket som en helhed og ser kroppen som et stort sammenhængende organ, der består af en række systemer:

  • Nervesystemet (hjernen, nerver og deres forbindelser samt sanseapparatet)
  • Muskel-skelet systemet (muskler, led, bindevæv/fascier og knogler/skelet)
  • Kredsløbssystem (hjerte, lunger, blodkar og lymfe)
  • Metabolisk system (organer, hormoner, fordøjelse, reproduktion mm.)
  • Psyko-socialt system (psyke, tanker & følelser, kommunikation, sociale netværk mv.)

Kroppens Naturlige Heling i Fokus

Osteopaten undersøger hele kroppen for at finde årsager til smerter og begrænsninger, som kan være forbundet med flere systemer. Ved at fjerne blokeringer og spændinger hjælper osteopaten kroppen med at hele sig selv. Behandlingen foregår med hænderne, hvor der kan manipuleres led eller stimuleres organer. Osteopaten giver også råd om livsstil, kost og søvn for at sikre et varigt resultat. Hos The Rehab er osteopaterne autoriserede fysioterapeuter, og de samarbejder med andre trænere om træningsvejledning.

 

Eksempler på behandlinger:

  • Hovedpiner, hjernerystelse og svimmelhed
  • Problemer med kæben (TMJ)
  • Forskellige gener eller smerter i ryg, nakke arme og ben
  • Fordøjelsesproblematikker, som fx ondt i maven, oppustethed, refluks/ sure opstød, kvalme og forstoppelse.
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Inkontinens
  • Menstruationssmerter
  • Sportsskader (akutte og kroniske)
  • Gener efter operation (fx kejsersnit)

Book din tid i dag

Vores dygtige behandlere står klar til at tage imod dig